Nada Fiorenzo

Nada Fiorenzo




Hvor Barolo betegnes som Piemontes konge indenfor vinproduktionen, betegnes Barbaresco som dronningen. Lavet på samme drue, nemlig nebbiolo, men ofte mere feminin, lidt blødere og tidligere tilgængelig med en stor finesse. Derudover består forskellen mest i kravet til lagring, hvor Barbaresco kun behøver 2 års lagring, heraf min. 1 år på træfade, i stedet for Barolo's 3 års lagring, hvor de to skal være på træfade.


Vinhuset Nada Fiorenzo i Treiso, lige uden for Alba, hører til blandt Barbaresco's topproducenter. Det blev startet i 1950 af Fiorenzo Nada, som fik overdraget et lille stykke vinmark for selvstændigt at kunne videreføre familiens stolte vintraditioner. Senere er hans søn Bruno fulgt i hans fodspor og står nu selv for produktionen med assistance fra datteren Monica og sønnen Danilo. Bruno holder med sine produktionsmetoder fast i traditionerne og må siges at høre til hos traditionalisterne.


Vinhuset har igennem tiderne fået mange internationale anerkendelser og har igen i år fået det maksimale 3 vinglas i den italienske vinguide Gambero Rosso. 


Rødvine

Klik her for link til producent.